En smuk bog du virkelig har lyst til at have liggende fremme på kontoret eller måske på sofabordet, så du kan runde dagen af på smukkeste rolige maner. Bogen guider dig selvudviklende igennem jounaling, og det er aldrig for sent at starte, så om du starter 1 januar eller du først tager hul på det i august - så er selvkærligt fokus er aldrig for sent♡
“Fordybelse giver ro. Det er næring for sjælen, næring for sanserne og næring for sindet. Fordybelse er en tilstand, man intentionelt kan skabe for sig selv. Det er en kontakt og forbundethed med noget, der optager én. Og med denne bog inviteres du netop til dette: fordybelse.”
Terapeutisk Årsbog er en guidet arbejdsbog, der gennem skriveterapi, refleksionsøvelser og påmindelser støtter dig i din terapeutiske proces måned for måned. Bogen er en hjælp til at mindske stress, præstationspres og urealistiske, usunde idealer, du måske har internaliseret fra samfundets forventninger. Du guides til at tage skridt i retning mod en mere nærværende og meningsfuld tilværelse for dig selv og det fællesskab, du er en del af. Terapeutisk Årsbog hjælper dig med at håndtere svære følelser, arbejde med dine tankemønstre samt leve værdibaseret og med bevidst nærvær.
I FORDYBELSE inviteres du bl.a. til at arbejde med
- kunsten at hvile sig og forskellige former for egenomsorg
- opmærksomhedstræning og sanseøvelser
- dit blik på dig selv og overbevisninger om, hvad der definerer dig og din tilværelse
- accept af følelser og tanker
- håndtering af dårlig samvittighed
- villighed til at handle trods ubehag og frygt
- kontrolstrategier og sikkerhedsadfærd
- energiforvaltning og stress
- usikkerhed og ubehag ved at fylde
- perfektionisme, pligtopfyldenhed og fokus på indre frem for ydre mål
- sindets historier og fusion med tanker og forestillinger
- pause- og nærværsritualer
Bogen er struktureret efter årets måneder og giver mulighed for at tjekke ind hver måned, sætte intentioner for måneden samt at blive opmærksom på det, der er vigtigt for dig.